Enestående cykeltur: Fra græs til ost – en naturfortælling om Tude Ådal

 

Hvordan bliver mælk egentlig til ost? Og hvad er forskellen på Græsmælk fra Tude Ådal og den konventionelle mælk fra køledisken i supermarkedet? Og hvorfor er Tude Ådal et fantastisk spisekammer for køer? Det kan du opleve ved selvsyn på denne enestående cykeltur, hvor du skal besøge både Tøvestensgaarden og Ostebørsens Gårdmejeri.

Tøvestensgaarden får du mulighed for at se, røre, lugte og opleve hverdagen hos malkekøerne og høre hvorfor landmand Michael Andersen er så stolt af at producere en råvare som komælk. På Ostebørsen får du mulighed for at se, hvad der sker på et lille mejeri. Du får naturligvis mulighed for at smage Græsmælk fra Tude Ådal og spændende oste, når Ostebørsen serverer en udsøgt anretning i cafeen.

Tøvestensgaarden er en moderne gård med malkekøer. Gården ejes af Michael Andersen og drives af en landmandsfamilie på tre generationer i alderen 5 til 62 år. Tøvestensgaarden leverer både konventionel mælk til Arla og den unikke græsmælk til Ostebørsens Gårdmejeri. Så du kommer til at besøge to gårde. Det som binder gårdene sammen er, at de er placeret rundt om Tude Ådal. Et historisk område fyldt med naturskønne engarealer og en enestående flora.

I udkanten af Tude Ådal ligger Ostebørsen. Et spændende osteunivers bestående af gårdmejeri, mejeriudsalg, 800 kvm kølelager og cafe. Ostebørsen er grundlagt i 1934 og i dag drives virksomheden af 3. generation. Gennem de seneste 30 år har Ostebørsen passioneret importeret og forhandlet kvalitetsoste. I marts måned 2017 begyndte et nyt eventyr. Ostebørsen blev osteproducent. Ambitionen på Ostebørsens Gårdmejeri er at genoplive og nyfortolke det gamle og stolte mejerihåndværk og fremstille formidable oste

Medbring egen cykel eller lej en cykel på Dybkærgaard.

Cykelturen mellem Tøvestensgaarden og Ostebørsen er ca. 12 km lang. På turen vil en naturguide på fineste vis fortælle om de naturskønne områder i ådalen. Selvom ruten primært er på asfalterede veje vil der være kørsel på grusstier. 

Program:

10.00: Rundvisning på Tøvestensgaarden, Hovvejen 8 i Hejninge.

11.15-13.00: Cykeltur gennem Tude Ådal forbi Vikingeborgen Trelleborg i selskab med naturguide. Besøge græskøerne og opleve lokal fødevareproduktion helt tæt på. 

13.15-14.45: Oplev ostens mangfoldige univers hos Ostebørsen. Se mejeristen arbejde, smag Græsmælk fra Tude Ådal og nyd en delikat osteanretning med hjemmelavet tilbehør.  (Drikkevarer skal tilkøbes på dagen)

Booking

Enestående cykeltur: Fra græs til ost – en naturfortælling om Tude Ådal

Fra Græs til Ost – en naturfortælling om Tude Ådal

Antal 355,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Ostebørsen

Ostebørsen forhandler, importere og producere ost. På Industrivænget i Vemmelev ligger et overdådigt osteunivers med massevis af forskellige oste, eget gårdmejeri, mejeriudsalg og cafe, hvor du kan se, opleve og smage ostens mangfoldigheder
Industrivænget 14
4241 Vemmelev
Mandag-fredag kl. 10-18
Lørdag kl. 9-14