Pigerne på Sprogø

Pigehjemmet på Sprogø er et særligt - og gruopvækkende - kapitel i åndsvageforsorgens historie. Fra 1923-1961 husede Sprogø en anstalt for "moralsk defekte" kvinder.

Kvindeanstalten på Sprogø var ikke et fængsel, men de indsatte var der på ubestemt tid. Det var ikke et hospital, men de indlagte blev opfattet som syge. Kvinderne blev betragtet som letfærdige og løsagtige, men havde selv en drøm om en borgerlig tilværelse.

”Hvis du ikke opfører dig ordentligt, kommer du derud.” Når færgen passerede Sprogø, var det almindeligt, at piger blev truet med, at de ville blive anbragt på et sted i Danmark, det var umuligt at flygte fra. I alt har ca. 500 piger i perioden fra 1923 til 1961 haft den skæbne at være blevet anbragt på Sprogø. Hvis man af lokalsamfundet var blevet stemplet som værende enten voldsomt ustabil rent arbejdsmæssigt eller havde en adfærd, der stødte kraftigt an mod den gængse moral, kunne man få den lægelige diagnose ”moralsk åndssvag”. Nogle af diagnosens karakteristika var vagabondering, tyvagtighed eller seksuel umættelighed. Derpå blev man deporteret til en ø. Mændene til Livø. Kvinderne til Sprogø. Anbringelse på anstalt skete på ubestemt tid.

Det var overlægerne, der havde magten over de store afgørelser: Anbringelse og udslusning. Til daglig var det forstanderinden på Sprogø, der bestemte over pigernes gøren og laden, over straf og belønning. Overlægen havde rollen som ”far”. Forstanderinden som ”mor”. Sprogø skulle fungere som hjem for pigerne. Forstanderinden på øen var forbilledet for, hvordan pigerne skulle opføre sig for at bevise, at de var skikkede til prøveløsladelse. I pressen blev livet på Sprogø altid fremstillet i positive vendinger.

En hel ø fyldt med lystne kvinder var naturligvis med til at sætte fantasien i gang hos mange mænd. Men øen var strengt overvåget. Et mandligt besøg på Sprogø ville ødelægge selve ideen med anstalten. Alligevel lykkedes det enkelte gange for mænd udefra at komme i nærkontakt med enkelte af de internerede kvinder på Sprogø. En af kvinderne blev gravid med ”en mand med blanke knapper”. Kvinden blev efter fødselen steriliseret. ”Manden med de blanke knapper” fik tiltalefrafald. Men sagen vakte så megen påstyr, at den førte til et forslag om at stramme straffeloven, således at den ”der forskaffer sig Samleje med en Kvinde, der af Samfundshensyn er anbragt paa et Sindssygehospital eller en statsanerkendt Anstalt for Aandssvage eller Epileptikere” kunne straffes inden for en strafferamme fra tre måneder til otte år. Forslaget blev ikke vedtaget men er udtryk for, at man helhjertet ville sikre kvinderne på Sprogø mod omverdenen – og omvendt.

Kilde: Natur og Trafik på Sprogø, forfatter: Hans Pedersen, udgivet af Sund & Bælt Holding A/S

Del denne side

Tag med til Sprogø

Tag med på en guidet tur til Sprogø. Selv om turen ikke indeholder besøg i selve Pigehjemmet, giver vores guider en meget detaljeret beskrivelse af de forhold, som de anbragte piger levede under.

Book plads her på en af vores guidet ture til Sprogø ....

Dansk Forsorgshistorisk Museum

" Jeg skal sørge for, at det du har oplevet, aldrig bliver glemt" - et løfte udtalt af tidligere værkstedsleder Erling Kristensen til en beboer på Andersvænge - og er baggrunden for oprettelsen af museet.

Vil du vide mere om Dansk Forsorgshistorisk Museum

Pigerne på Sprogø - tv-klip

I Jussi Adler Olsens romanserie om afdeling Q er en del af handlingen henlagt til Sprogø og de piger, der var blevet stemplet som 'moralsk defekte' af samfundet.

Letfærdig og løsagtig

Titlen på dr. pæd. Birgit Kirkebæks bog med tilføjelsen - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961. Bogen undersøger hvem Sprogø-pigerne egentlig var.

birgit-kirkebaek-letfaerdig-losagtig