Rideferie | Sjællands Vestkyst
Rideferie på Vestsjælland

Rideferie

Nyd naturen på Sjællands Vestkyst fra hesteryg

Medbring din egen hest på ferie eller tag med på en guidet tur på en af vores mange venlige heste. Henriette Roved fra Store Fuglede underviser blandt andet i hestekommunikation og har siden 2005 med stor succes udbudt turridning. Henriettes islandske heste er stabile og velredne heste, og turridningen er både for de garvede og førstegangsrytteren. Der er selvfølgelig mulighed for at låne en ridehjelm, og inden turen giver Henriette en kort instruktion, så rytteren med sikkerhed føler sig fortrolig med hesten. Henriette foreslår blandt andet en tur ad Værslevstien til Tissø eller en tur ad stranden langs vandet. Der er også mulighed for at få transporteret hestene til Røsnæs, hvor den nyligt anlagte ridesti fører dig gennem det dejlige landskab her.

Del denne side

På tur med islænderen

Oplev naturen fra ryggen af en islandsk hest. Lundforlund Islandsheste Center tilbyder rideture i naturskønne områder.

Læs mere om Lundforlund Islandsheste Center

Guidet hestetur på Sejerø

Ta' til Sejerø og nyd en guidet ridetur på en islandsk hest. Inge og Henry tager dig med ud på en ridetur langs strand og på stier på Sejerø, samtidig med de fortæller om naturen og Sejerøs historie. En times hygge ridning i den smukke natur.

Langtursridning

Har du lyst til at tilbringe et par dage på hesteryg arrangere Lone Pockendahl rideture rundt omkring i Kalundborg kommune. Se program for 2013 

Turridning på islandske heste

Oplev bl.a. tematurerne; Strandtur, Vikingetur og Røsnæstur, på ryggen af en islandsk hest. 
Roved Horsemanship & turridning tilbyder guidede ture. Læs mere her