Sorø | Aktiviteter og Attraktioner | Sjælland

Sorø

De seneste års største kulturelle tiltag har været byggeriet af en helt ny museumsbygning, der huser Sorø Kunstmuseum. Her finder man en større samling kunstværker fra middelalderen til nutiden, bl.a. værker af berømte malere fra Den danske Guldalder og Skagen-egnen, samt en usædvanlig samling af russiske ikoner.
Sorø Akademi er ligeledes et besøg værd. Ikke mindst Hauchs Samling, der viser Akademiets gamle fysikapparater. Desuden velholdt park, kaldt Akademihaven, med bl.a. H.V. Bissens statue af Holberg. 

Kontakt Sorø Bykontor for booking af den charmerende turbåd Lille Claus, reservation af individuelle rundvisninger og meget mere.

Top cykelruter på Sjællands Vestkyst

Danmark er det næstmest cyklende land i Europa - lige efter Holland - og vi elsker især at cykle, når vi er på ferie. Det er den optimale måde at komme rundt i naturen, sanse landskabet og gøre hyggelige stop for en lokal forfriskning. Og så er det sundt.

Aktuel begivenhedskalender Sorø

Hvad sker der i Sorø Kommune netop nu. 
Se begivenhederne hér

Ludvig Holberg er kendt som faderen til dansk litteratur, og han er verdenskendt for sine komedier som fx Jeppe på Bjerget og Erasmus Montanus med sine kendte linjer som fx ”En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten” Desuden var han både professor, historiker, romanforfatter og essayist. Han udviklede helt nye nuancer i det danske sprog, og i øvrigt bidrog han i høj grad til debatten om kvinder ligestilling i samfundet. Ludvig Holberg var kort sagt en verdensmand, der hjemmevant færdedes på den globale litterære scene.

De færreste er nok klar over det, men i tillæg til sit litterære virke, var Holberg også en dygtig forretningsmand, og han tjente store penge på jordopkøb. I maj 1745 købte Holberg Tersløsegaard nær Sorø med tilhørende kirker og bondegårde, og siden fik han en enorm betydning for Sorø – især hænger historien om Sorø Akademi og Ludvig Holberg tæt sammen, og Ludvig hentede inspiration til sine største værker i Sorø og omegn.