Korsør MadMarked | Sjællands Vestkyst

Korsør MadMarked

Korsør MadMarked er en økologisk café indrettet i det gamle apotek.  Vi bager selv alt brød og kager – også med glutenfrie ingredienser. Vi server mange forskellige kaffespecialiteter med friskmalede bønner. Du kan også vælge mellem flere slags te og varm kakao. Hver dag har vi flere slags kager og småkager. Hvis du er mere sulten kan vi smøre dig en bolle med ost, en sandwich med selvvalgt fyld eller anrette en frokosttallerken helt efter din egen smag.

Flere dage om ugen byder vi på varm aftensmad, som kan nydes i cafeen eller tages med hjem. Hver torsdag aften har vi ”torsdagsmiddag” fra kl. 17. Du kommer bare – alene eller med hele familien/venneflokken/kolleger – og nyder den gode mad i godt selskab ved langbordene. Du køber en tallerken med ret til at få mad på den (og evt. en opfyldning) + de drikkevarer, du har lyst til. Ofte kan vi også tilbyde en dessert.

Hvis man vil være sikker på at sidde sammen, kan der bestilles bord ved at ringe eller sende en mail. Torsdagsmiddagen kan også købes med hjem. Gerne efter forudbestilling.

Hvis du kunne tænke dig at holde fest, møde eller andet i vores lokaler, kan det arrangeres, ligesom du kan bestille ”mad ud af huset” til få eller mange.

I sommerhalvåret har vi siddepladser udendørs med udsigt til kirken, og indendørs har vi både MadSalen og vores cafélokale Solsiden.

Vi laver gerne mad specielt efter dine ønsker/behov (uden gluten, laktose, kød, …). Vi skal bare helst vide det lidt i forvejen.

Del denne side

Opdateret af:

VisitVestsjælland A/S info@visitvestsjaelland.dk
 

Kontakt

Adresse

Kirkepladsen 10
4220 Korsør

Telefon

+45 44 22 42 20

Fakta

  • Klassifikation

    • Økologisk Spisested
  • Kvalitetsmærke

    • Det økologiske spisemærke guld

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 11.135925650597
Latitude : 55.330487093867