fbpx

Fugledegård Vikingecenter

Formidlingscenter Fugledegård ligger lige ned til Tissø. I hovedbygningen er der en udstilling om Naturpark Åmosen, vikingerne ved Tissø og området.

Desuden er der på forskellige tidspunkter af året aktiviteter for børn og voksne. Du kan f.eks. lære, hvordan bier laver honning eller komme på en guidet tur i Naturparken. Dette skal der bestilles tid til på forhånd, men det er også muligt at komme uden at bestille tid, hvis du selv vil udforske området. Du kan bl.a. gå nogle ture i området og kravle op i fugletårnet.
Ved besøgscentret kan du finde nogle foldere “Spor i Landskabet”, der fortæller om naturen m.v.

Der er udendørs spiseområde og bålplads til fri afbenyttelse.

Du kan på deres facebook-side eller hjemmeside, se hvornår der er åbent og forskellige aktiviteter afholdes.