Stranden ved værftet

Lokaliteten er velegnet for øvede snorkeldykkere og flaskedykkere.

Bunden er varieret sandbund og mellemstore sten med tang. På sandbunden skal man især se efter store fladfisk. Der er også rigt dyreliv langs stenmolen. Mange smådyr som for eksempel rejer holder til imellem stenene. Forskellige fisk kommer her for at spise smådyr.
Der bliver hurtigt 2-3 meter og den skiftende strøm giver et særpræget liv. Det gør også lokaliteten udfordrende og kræver gode svømmeevner. Pas især på strøm for enden af molen som også er indsejling til Korsør. Dybde for enden af molen er 4-5 meter.

På sandbunden gemmer der sig rigtig mange dyr. Fladfisken er en mester i at skifte farve efter omgivelserne – den er som en kopimaskine. Den kikker med sine øjne og sender besked til sine farveceller på ryggen, og kort tid efter ligner den sandbunden. Med sine finner kan fladfisken skubbe sand op over sig, så man ofte kun kan se dens øjne. Når man først får det lært, er det ikke så svært. Her er godt at medbringe undervandskamera.

Sikkerhed
Følg altid reglerne i henhold til dit dykkercertifikat.
Husk at du selv er ansvarlig for din sikkerhed.

Ved dykning bør du være opmærksom på:
1. Der kan være strøm i Storebælt
2. Strøm kan variere i styrke og retning
3. For at opnå sikkert dyk bør der være mindst to personer
4. Brug overfladebøje

Hvis uheldet er ude! Ring 112. Oplys at du befinder dig ved:

Stranden /v Værftet
Jægersvej
4220 Korsør
Rednings nr: P 888

Stranden ved værftet

Lokaliteten er velegnet for øvede snorkeldykkere og flaskedykkere.

HOLD DIG OPDATERET MED VORES NYHEDSBREV
Dette felt er påkrævet