Korsfareren Esben Snare

Korsfareren Esbern Snare

Esbern Snare (ca. 1127 – 1204)

Det er sidst i 1100-tallet. Oppe på højen over Kalundborg Fjord sidder en af datidens store mænd, den hærdebrede Esbern Snare – Absalons storebror og fostbroder til Danmarks Kong Valdemar - i sin nyanlagte borg. Under ham, i den godt beskyttede naturhavn, kan han nyde synet af sin store flåde af krigsskibe, og han har samtidig godt udsyn for fjender fra havet. Sammen med borganlæg i Vordingborg, Nyborg, Korsør, Sprogø og København beskytter Esberns borg i Kalundborg kysterne mod vendiske sørøvere. Op omkring Esbern Snares borg voksede byen Kalundborg.

Esbern Snare blev født i Fjenneslev i 1128. Han var en del af Hvide-slægten, ældste søn af Asser Rig og Inger Eriksdatter, og han var bror til Absalon. Han fik navn efter sin rådsnarhed og var en ivrig kriger og høvding, der tilsluttede sig Valdemar den 1., som han efter sigende reddede fra at falde i fjendens hænder ved at sejle ham til Jylland efter at have vildledt fjenden. Esbern Snare deltog i mange historiske slag og erobringer, inden han i ca. 1167 byggede borgen Kalundborg. Han fik tre sønner og to døtre: Jens, Absalon, Niels Mule, Ingeborg og Cecilie. Det var sandsynligvis Ingeborg, der stod for opførelsen af Vor Frue Kirke efter Esbern Snares død. Esbern Snare døde i 1204 på Sæbygård efter sigende efter et fald ned af tårntrappen.

Del denne side

Esberns korstog

Det første store korstog Esbern Snare og brødrene fra barndommen Absalon og Valdemar deltog i, var korstoget mod venderne på Rügen. De satte ild på Vendernes hovedfæstning i Arkona, der overgav sig efter en drabelig kamp. I helligdommen stod Svantevit, en af deres mange ukristelige guder, der blev tilbedt i skikkelse af store træfigurer med fire hoveder. Figuren blev væltet omkuld og hugget til pindebrænde, som danskerne brugte til madbålene. I 1187, var hele den danske adel samlet til et stort julegilde i Odense. Her ankom en udsending fra paven, der bad om hjælp til at generobre Jerusalem fra muslimerne. Esbern Snare holdt en tale om alle danernes bedrifter og opfordrede til, at de fulgte pavens appel. 15 riddere med deres mandskab og følge drog af sted, men turen blev lang og farefuld og de danske korsfarer kom alt for sent frem. Der var sluttet fred mellem korstogets leder Richard Løvehjerte og sultan Saladin.