VisitVestsjælland søger en Projektleder - Erhvervsturisme

Projektleder - Erhvervsturisme søges

Torsdag, august 2, 2018

 

Projektleder - Erhvervsturisme

VisitVestsjælland A/S søger en proaktiv projektleder for erhvervsturisme, som kan være med til at drive erhvervsturismen på Sjælland frem, og derigennem tiltrække endnu flere møder og konferencer til landsdelen.
VisitVestsjælland A/S er den officielle turistorganisation for Sorø, Slagelse og Kalundborg kommuner. Selskabet arbejder med såvel leasure- som erhvervsturisme, og søger nu en kollega der kan styrke indsatsen omkring møde- og konferencedelen. Teamet består af 6 engagerede ansatte, der har til opgave at arbejde med værdiskabende netværk via vores stærke aktører samt at forretnings- og produktudvikle destinationens mange turismeprodukter.

Kompetencer:

• Du kommer fra - og har solid erfaring med møde- og konferencebranchen
• Du har let ved kommunikation på mail, i telefon og i det personlige møde
• Du har eventuelt kendskab til bookingsystemer som f.eks. Spectra og Octopus
• Du har erfaring med salg og med at arbejde med nyhedsbreve og SoMe

Personprofil:

• Du er serviceorienteret og kan bevare overblikket i pressede situationer
• Du stortrives i krydsfeltet af erhvervsaktører og professionelle mødebookere
• Du kan få ting til at ske på egen hånd, er konstruktiv og løsningsorienteret
• Du er lyttende og har en åben, sælgende og tillidsskabende tilgang

Stillingen omfatter bl.a.:

Som projektleder indenfor erhvervsturisme, bliver du ansvarlig for opsøgende og koordinerende erhvervsturismeindsatser på Sjælland. Du får indgående kendskab til destinationens mange unikke møde- og konferencemuligheder, således du kan varetage den centrale koordinerende og tilbudsgivende rolle, når forespørgsler fra mødebookere lander på dit bord.

Vi tilbyder dig et særdeles spændende og udadvendt job, hvor du kommer til at spille en stor rolle i udvikling af erhvervsturismen i én af landets mest dynamiske destinationer.
Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor også være med til at forme din egen rolle.
Du bliver en vigtig del af vores lille team på 6 medarbejdere, hvor du i perioder ligeledes vil skulle indgå i arbejdet omkring den bredere turismefremme.

Der er tale om en fuldtidsstilling med fysisk arbejdssted i Slagelse.
Du vil dog qua dine opsøgende opgaver, skulle påregne også at arbejde eksternt. Arbejdstiden vil primært være mandag til fredag, men weekend- og aftenarbejde kan forekomme.
Du vil få direkte reference til direktøren.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig og markedsafstemt kompensationspakke bestående af en fast månedlig gage plus pension, mobiltelefon og pc. Stillingen fordrer at du har kørekort og egen bil - kørselsordning efter statens takster.

Ansøgningsfrist er fredag den 17. august 2018.

Vi forventer, at første samtale finder sted den 23. august og anden samtale den 28. august.
Ansættelse snarest muligt herefter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jens Müller på telefon: 2819 9011 eller mail: jens@visitvestsjaelland.dk

Del denne side