Top vandrerruter på Vestsjælland | Sjællands Vestkyst

Top vandrerruter på Vestsjælland

Her er højt til himlen, og masser af stier, der fører dig ud i den mest fantastiske natur til steder, hvor du kun kan komme til fods.

Røsnæs

På Røsnæs finder du vandrestier, der går op og ned af bakke, ud på åben mark og ned til stranden. Et godt udgangspunkt er Røsnæs Naturskole, der ligger næsten på spidsen af Røsnæs. Herfra går der vandreruter til både Vågehøj bunkeren og Røsnæs Fyr. Ved Naturskolen er her også shelters og bålsted, så du kan lave mad og overnatte. Hent her naturstyrelsens folderen over Røsnæs og Fyret.

Røsnæs Rundt

Røsnæs Rundt guider jer via 13 landmarks rundt i Røsnæs´ smukke natur. På ruten vil I opleve fantastisk natur, få fortalt spændende historier og blive introduceret til aktiviteter både til vands og til lands.
De 13 landmarks danner tilsammen ruten Røsnæs Rundt. To af de 13 landmarks, Naturrummet og Aktivitetshuset på Havnen, er bygninger i landskabet. De andre landmarks er små opholdssteder udført i træ, der iscenesætter landskabet og fortæller en historie om netop dette særlige sted på Røsnæs.  Se de 13 landmarks hér

Tissø

Vores vandreture ved Tissø har ud over den smukke natur også et historisk islæt. Det er her Danmarks største vikingehal har ligget - den er i dag udgravet og markeret med egepæle. Her har der været vikingebosætning i et par hundrede år. Ved Tissø finder du et meget rigt fugleliv, og fra blandt andet udsigtstårnet ved Fugledegård har dig mulighed for at betragte fuglene, uden at skræmme dem.  Hent her en folder om Fugledegård ved Tissø - Vikingernes og fuglenes sø

Sejerø

Sejerø er godt 11 kilometer lang og to kilometer bred. Bakkerne eller "bjergene" langs øens kyster indrammer dens flade midte. På Sejerø er der placeret 3 fantastiske vandreruter, der tager dig med ud i en smuk natur, så træk i vandrestøvlerne og oplev Sejerø på tæt hold. Du kan i denne folder om Sejerø finde beskrivelse af 2 af ruterne - den 3 rute, ser du i brochuren på færgen. 

Nekselø

Nekselø er Danmarks smukkeste ø - det er vi i hvertfald mange der synes. Og selv om færgeturen kun tager 20 minutter, så bringer den dig så langt væk fra 'hverdagen', at roen og freden mærkes helt ned i maven, når du går i land på den lille, grønne ø. Nekselø er så lille, at du sagtens kan gå hele vejen rundt på en dag - og det er hele turen værd. Der er to afmærkede stier, som snor sig gennem de mest spændende landskaber. Nordøen byder på runde, grønne bakker og spredte vandhuller. Vestsiden har stejle græsklædte havskrænter, naturen blier mere forblæst og barsk og udsigten er fantastisk. 

Sjællandsleden

Sjællandsleden er en vandrerute der går fra Sjællands Odde i nord til Næstved i syd. Turen er delt op i etaper på 7 - 15 km længde (i få tilfælde 20 km).  Se mere på  

Fodsporet

Fodsporet er en natursti, som følger det gamle jernbanespor mellem Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør - en unik naturstrækning gennem det sjællandske landskab, som indbyder til motion og oplevelse
Læs mere om Fodsporet hér

Sorø og omegn

Sorø er omkranset af skove og søer. Størstedelen af skovområderne er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi og du kan her finde inspiration til at gå naturskønne ture i kulturhistoriske landskaber.
Vandreture i og omkring Sorø byder blandt andet på SORØ SØSTIVEDSØ VANG - KONGSKILDE (Jyderupstien), BANESTIENBRUNEMARKSTIEN og mange flere ruter. 

Eskebjerg Vesterlyng

Eskebjerg Vesterlyng er med sine 326 ha Sjællands største græsningsoverdrev. Hele området blev fredet i 1945.   Eskebjerg Vesterlyng er privatejet, og anvendes til fællesgræsning for løsgående heste og kreaturer.  Læs mere hér

 


Del denne side

Sjællandsleden

Sjællandsleden er en vandrerute der går fra Sjællands Odde i nord til Næstved i syd. Turen er delt op i etaper på 7 - 15 km længde (i få tilfælde 20 km) 11 af ruterne går gennem Kalundborg området. Du kan købe folderen på Kalundborg Turistbureau eller på www.sjællandsleden.dk 

Vandrefestival hvert år i august/september

Hvert år har du og din familie mulighed for at hoppe med på nogle planlagte ture her på Sjælland. Region Sjællands 17 kommuner, regionen og Østdansk Turisme afvikler hvert år i august og september vandrefestival. Turen har forskellige længder og er til forskellige målgrupper. Ta' med ud og gå - læs mere på www.vandrefestival.dk

Planlæg turen hjemmefra

'Ud i Naturen' kan du planlægge din vandretur - her kan du finde faciliteter, seværdigheder, indkøbsmuligheder, overnatning og meget andet.